|
Afbestillingsforsikring
Afbestillingsforsikring - eller afbestillingsbeskyttelse dækker helt frem til flyet letter fra den danske lufthavn. Rejser du på motorcykel, i bil eller med bus, dækker afbestillingsforsikringen, til du er kørt over grænsen fra Danmark.
Afbestillingsforsikringen dækker ved alle former for akut opstået sygdom/tilskadekomst.
Når du køber en rejse hos Rejser&, vil du sammen med bekræftelsen modtage et deltageroplysningsskema, hvor der er angivet pris og muligheder for afbestillingsforsikring. Her er kort info om generelle priser:
Den almindelige afbestillingsforsikring koster 6% af rejsens pris. Gruppeleder afbestillingsforsikring koster 8% af rejsens pris. Prisen for en afbestillingsforsikring er altid minimum 75 kr.
Gruppelederafbestillingsforsikring.
Hvis I rejser som gruppe, og gruppen ikke kan gennemføres, hvis én af deltagerne afmelder, kan der tegnes en speciel gruppe-afbestillingsforsikring, der koster 8% af rejsens pris.
Årsafbestillingsforsikring i Europa:
Årsafbestillingsforsikringen er til dig, som ikke vil se dine penge for rejsen gå tabt, hvis du bliver syg og derfor ikke kan rejse.
Køb en anden rejse, når du er blevet rask.
Med en afbestillingsforsikring kan du afbestille din rejse pga. sygdom, eller hvis du kommer til skade. Du får pengene for rejsen tilbage igen og kan købe en ny rejse, når du er blevet rask.
Hvorfor en Årsafbestillingsforsikring, der dækker Europa?
Rejser du inden for Europa flere gange om året, er det en fordel, at købe en Års-afbestillingsforsikring. Den dækker alle ferierejser i Europa i et helt år ad gangen, alle destinationer i Europa og alle transportformer - hele året rundt.
Priser.
Individuel person kr. 235,- pr. år pr. kr. 10.000,- i rejseværdi pr. forsikrede pr. policeperiode. (Er din rejse dyrere end kr. 10.000,- udvides præmien med kr. 235,- pr. kr. 10.000,- ekstra rejseværdi).
Familie afbestillingsforsikring kr. 695,- pr. år pr. kr. 100.000,- rejseværdi pr. familiedækning pr. policeperiode.
Tegningstidspunkt.
Afbestillingsforsikring skal erhverves samtidig med bestilling af rejsen, dvs. den skal købes senest samtidig med at depositum betales for rejsen. Det er udelukkende kundens eget ansvar at sørge for at dennes forsikringer er i orden.
Rejser& samarbejder med Europæiske Rejseforsikring i forbindelse med tegning af forsikringer. Erfaring med gæster og sygdomstilfælde på rejser gennem 22 år har vist, at Europæiske har den bedste service, når uheldet er ude. Og det er her, det er vigtigst, at forsikringen dækker, og at opbakningen er der!
Dækning:
Forsikringen dækker, når forsikrede ikke kan påbegynde rejsen eller gennemføre formålet med rejsen på grund af:
En afbestillingsforsikring dækker dine udgifter, hvis du afbestiller din rejse pga. død, akut sygdom eller ved tilskadekomst enten hos dig, den du rejser med eller din familie (ægtefælle, samlever, forældre, papforældre, sviger- eller bedsteforældre, børn, papbørn, børnebørn, søskende, papsøskende, svigerinde, svoger eller svigerbørn).
Forsikringen dækker også, hvis
• din bolig eller virksomhed brænder.
• du uventet bliver sagt op.
• du efter en uventet opsigelse skal starte nyt job, på det tidspunkt du har planlagt rejse.
• du bliver skilt.
• du ikke består din eksamen og skal til re-eksamen, på det tidspunkt du har planlagt rejse.
• hvis du skal på ferie, kan en forstuvet hånd eller et brækket ben ødelægge din ferie. Med denne forsikring har du mulighed for at afbestille.
Undtagelser:
Forsikringen dækker ikke, hvis sygdommen eller tilskadekomsten, der er årsag til afbestilling, var til stede ved køb af forsikringen. Det er en betingelse, at der ikke har været sygdomssymptomer, før forsikringen er trådt i kraft.
Begrænsning:
Hvis den person, der er årsag til afbestilling, er fyldt 75 år, er Europæiskes erstatningspligt begrænset til maksimalt DKK 20.000,- pr. person, uanset om den købte forsikringssum er højere.
Hvis du er eller fylder 70 år
Ved rejser uden for EU/EØS skal rejsende, som er fyldt 70 år eller fylder 70 år under rejsen, indsende en helbredserklæring, der inden rejsen skal godkendes af Europæiske. Rejseforsikringen dækker kun, hvis helbredserklæringen er godkendt - præmien refunderes på begæring. Helbredserklæring kan skaffes hos Rejser&.
Hvis du er eller fylder 75 år
Ved rejser uden for EU/EØS skal rejsende, som er fyldt 75 år eller fylder 75 år under rejsen, indsende en helbredsattest, der inden rejsen skal godkendes af Europæiske. Rejseforsikringen dækker kun, hvis helbredsattesten er godkendt - præmien refunderes på begæring. Helbredsattest kan skaffes hos Rejser&.
Afbestilling af rejsen med dækning af afbestillingsforsikring:
I tilfælde af afbestilling skal du straks underrette Europæiske og rejsearrangøren.
Ved afbestilling senere end afrejsetidspunktet dækker forsikringen ikke.
NB: Der henvises til, at der findes yderligere betingelser i forbindelse med kroniske/eksisterende sygdomme. Der henvises tillige til Europæiskes generelle betingelser.
Link til direkte bestilling af afbestillingsforsikring hos Europæiske:
Europæiskes Alarmcentral, Euro-Alarm, har åbent 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Tlf. 70109030.
|