Skip Navigation Links
 

Køreteknisk kursus
Danmark

En god måde at starte en sikker sæson på!

Fra 600,-

 

Turleder/instruktører på mc
Egen motorcykel

4 timers kursus
2 Rejseperioder
Garanteres gennemført

 


Rejseperioder:
24-04-2010 - 24-04-2010 Uge 17
25-04-2010 - 25-04-2010 Uge 17

Forårskursus for alle motorcyklister!

Motour.dk tilbyder igen et køreteknisk forårskursus for alle motorcyklister, der gerne vil have genopfrisket de vigtigste køretekniske egenskaber og forhold, som gør, at du er klar til endnu en sæson, og at du har god fokus på din maskines køreegenskaber og formåen.

Vores erfaring fra motorcykelrejserne bringer vi med på kurset, og deltagerne vil få en god indsigt og forståelse for mulighederne for at opnå størst mulig køreglæde.

Der gives 150 kr. i rabat til kursister, der allerede har tilmeldt sig en rejse hos Motour.dk for sæsonen 2010.
Præsentation:
Vi tilbyder 2 kursusdage i foråret og har valgt to forskellige køretekniske anlæg for at tage hensyn til vores gæsters geografiske placering. Der er tillige to kursustidspunkter på hver dag.

Kursus i Løgstør, Nordjylland lørdag d. 24. april.
Kursus i Vejen, Midtjylland søndag d. 25. april.

Se vores luftfotos fra de køretekniske anlæg her på siden.

Kurset varer fra kl. 08.00 til kl. 12.00 eller fra kl. 13.00 til kl. 17.00. Ved bestilling bedes du venligst angive, i hvilket tidrum du ønsker at deltage.

NB: Der er udsolgt i perioden fra kl. 13.00 til 17.00 i Vejen d. 25. april. Alt andet er ledigt.
Priser
750,- kr. pr. motorcykel
600,- kr. pr. motorcykel, hvis du har tilmeldt dig en rejse med Motour.dk i 2010.
Rejsen inkluderer:
Kursusprisen indeholder:
• 4 timers kørekursus for 1 person på én motorcykel
• Kaffe og sodavand/vand i pausen
• Professionelle kørelærer
• Turleder fra Motour.dk
• Afgift til Rejsegarantifonden

Fakta:
Sværhedsgrad:
Alle kan deltage på alle typer motorcykler.

Forsikringsdækning:
Vores kursus gennemføres ved brug af autoriserede kørelærer, hvilket betyder, at forsikringsselskaber generelt godkender deltagelse i disse kurser. Det er ikke tilladt at overhale under kurset. Deltagerne er selv ansvarlige for at tjekke med deres forsikringsselskab, om de er dækket ved dette køretekniske kursus.

Antal deltagere:
Der er plads til ca. 10 deltagende motorcykler på hvert kursushold. Pladserne sælges efter princippet "først til mølle".

Turleder:
Turleder er Henrik Tang, der har planlagt hele kurset i samarbejde med Dansk Køreteknik. Henrik deltager i kurset for at tilse, at alt foregår i den gode Motour.dk-ånd, og at vores kursister får dækket alle køretekniske behov under kurset.

Instruktører:
Vores instruktører er alle meget erfarne motorcykel-kørelærer og tillige erfarne motorcyklister. Vores samarbejde med Dansk Køreteknik gør, at vi kan tilbyde et meget erfarent og professionelt team af instruktører, der forstår at kombinere den daglige teoretiske undervisning med Motour.dk's erfaring fra vore motorcykelrejser.

Køretekniske anlæg:
Motour.dk benytter professionelle køretekniske anlæg, som vi har udvalgt ud fra devisen, at der skal være god plads, og banen skal kunne give os mulighed for alle tænkelige øvelser, som er relevante for enhver motorcyklist.

Kursusmateriale inden afrejse:
Inden kurset vil alle deltagere modtage et program for kurset samt en vejbeskrivelse! Dette fremsendes ca. 14 dage inden afrejse.

Forbehold:
Der tages forbehold for ændringer i programmet samt evt. programplaner.

Henrik Tang fra Motour.dk har taget de fleste af billederne på denne side.

Links: