Skip Navigation Links
 

Dutch TT i Assen - Moto GP.
Holland

Med plads på den kendte Geert Timmer-tribune!

Fra kr. 2.795,-

 

Dansk turleder på mc
Egen mc

5 dage
Rejsen er udsolgt
Garanteres gennemført

 


Rejseperioder:
23-06-2010 - 27-06-2010 Udsolgt

Traditionen gentages i Assen 2010 for 10. gang hos Motour.dk!

Vi anbefaler tilmelding i god tid. I 2009 var der udsolgt 2½ måneder inden afrejse!

Igen i 2010 er det lykkedes os at få den gode indkvartering, der ligger ca. 30 minutters gang fra motorbanen. Vi får også de helt rigtige siddepladser ved chikanen før opløbet og lige over for en stor tv-skærm, der viser detaljer og replay, så vi kan følge løbet på hele banen.

Vi tilbyder en rejse til et af de mest kendte motorløb i Europa, hvor der er lagt vægt på gode rejseoplevelser, hygge, kvalitet og et fedt race! Vi har endnu engang fået de bedste siddepladser på Geert Timmer-tribunen!

I 2010 er det tillige muligt at købe billetter til løbet uden at deltage i resten af Motour.dk's arrangement. Se præsentationen andetsteds her på websitet.
Præsentation:
En hyggelig mc-rejse til et stort mc-løb!

Her præsenterer vi rejseforløbet for rejsen til Dutch TT. Hvis der er ting i rejsen, som du ikke ønsker at deltage i, så er hele rejseprogrammet tilrettelagt således, at man kan deltage i den udstrækning, man selv har lyst til.

Rejsen varer i alt 5 dage fra onsdag d. 23. juni til søndag d. 27. juni.

Hvis man kommer langvejs fra, kan natten fra 22. til 23. juni tilbringes tæt på vores mødested i Padborg. Vi fremsender sammen med bekræftelsen på rejsebestillingen et tilbud om indkvartering tæt på grænsen.

For dem der har lyst, er der mulighed for at deltage i fællestur fra Padborg til Assen. Efter en kort velkomst, kører vi ad de små veje i Schleswig og krydser Kielerkanalen. Herefter kommer vi til Elben, der krydses med færge. Undervejs er der naturligvis indlagt en god frokostpause og strække-ben-pauser.

Vi kører langs Weser-floden forbi Bremerhaven og under Weser-floden. Det sidste stykke mod Holland og Assen kører vi ad motor- og hovedvej, så vi kommer frem i ordentlig tid.

Rejsedeltagerne kan naturligvis også selv køre til Holland, hvis man hellere vil drøne ned ad motorvejen, eller hvis man er et hold gode venner, der rejser sammen. Alle får udførligt turmateriale inden afrejse.

I løbet af de 5 dages rejse er der tid til både at se træning torsdag, fredag og naturligvis selve løbsdagen om lørdagen. Motour.dk tilbyder dig også at deltage i andre aktiviteter som arrangeres, f.eks. fællesudflugt på mc, fælles spisning og en udflugt til den hyggelige Robin Hood restaurant. Nedenfor ser du vores rejseprogram.

Torsdag har vi en udflugt i Drenthe-regionen. Her er smukt og meget anderledes end i Danmark. Vi kører naturligvis også langs mange af de kendte hollandske kanaler og store søer. Frokostpausen holdes i en lille hyggelig provinsby.

Vi viser også den letteste vej til centrum af Assen by, hvor der virkelig er gang i den. Assen by er lavet om til den helt store byfest, så det er interessant at tage ind og se på det på egen hånd senere.

En spændende vandretur gennem nogle af de lokale campingpladser bliver der også tid til torsdag aften. Vi vil gerne vise vores gæster noget af det campingliv og festivitas, der er på de mindre autoriserede bopladser.

Vi får tid til at se tidtagning om fredagen og også køre en fællestur for at spise på den kendte Robin Hood restaurant.

Hvis du har lyst til et besøg i Assen by - om dagen eller “by night” - er der naturligvis også tid til det - og der er virkelig gang i den helt store byfest. Fra feriecentret er der kun 5 km til Assen - taxi direkte ved døren!

Vi bor på et godt feriecenter, der ligger hyggeligt i et lille skovområde udenfor Assen by. Her er mange og gode faciliteter, bl.a. restaurant/cafeteria, udendørs swimmingpool, minigolf, billard, bordtennis og meget andet. Der er ydermere et velassorteret supermarked på centret.

Du indkvarteres med andre rejsedeltagere i de fine hytter, hvor der er plads til 6-8 personer. Der er mulighed for ophold i enkelt-, dobbelt- eller 3-sengs-værelser.

Hytterne er indrettet i stueplan med stue/opholdsrum med kabel-tv (også tv fra racet), køkken med køleskab og lille fryser samt opvaskemaskine. Rummeligt bad og separat toilet. Her er tillige et dobbeltværelse. På første sal er der 2 værelser med plads til 2-3 personer i hvert værelse. (I 8-personers-hytterne er der 3 senge i hvert rum, og i 6-personers-hytterne er der 2 senge i hvert rum). På første sal er der også en fælles håndvask. Der er sengetøj med i indkvarteringen. Man skal selv medbringe håndklæder - eller leje dem i feriecentret for € 8 pr. sæt.

Foran hytten er der en god terrasse med bord og stole. Der er fine parkeringsmuligheder på græsset ved hytterne.

Vi tilbyder også fælles morgenmad og middag i feriecentrets restaurant. Så behøver du ikke tænke på maden selv. Denne forplejning er ikke inkluderet i grundprisen. Vi får restauranten til at lave morgenbuffet og forskellige aftenbuffeter. Fordelen ved dette er, at du slipper for frituremaden og kan spise det, du har lyst til ved buffeten. Fornuftige priser. Nærmere informationer herom sammen med bekræftelse.
Priser
2.995,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse
2.795,- kr. pr. person i 3-sengsværelse
1.500,- kr. i enkeltværelsestillæg
Rejsen inkluderer:
Rejselængde:
• 5 dages rejse med 4 overnatninger
• Rejse fra onsdag 23/6 til søndag 27/6 2020
Ophold:
• Ophold i veludstyret feriehus inkl. strømforbrug, sengelinned, slutrengøring
Forplejning:
• Mulighed for at spise på restaurant med resten af gruppen (mod tillæg)
Aktiviteter/udflugter:
• Mulighed for deltagelse i hyggelig fællestur til Assen onsdag 23/6
• Udflugter og aktiviteter hver dag - se det store program nedenfor
• Alle udflugter er gratis - du betaler kun for evt. aktivitet og forplejning!
• Tribunepladser til finaledagen lørdag 26/6 - Geert Timmer-tribunen
• Mulighed for 1-, 2- eller 3-sengsværelse
• Turleder under hele rejseforløbet
• Kort- og turmateriale
• Lokale skatter, moms og afgifter
• Afgift til Rejsegarantifonden
Rejsen inkluderer ikke:
• Lommepenge, forplejning og drikkevarer
• Evt. afbestillings- og rejseforsikring

Fakta:
Sværhedsgrad:
Rejsen kan gennemføres af alle motorcyklister. Der er fællestur-kørsel med kørsel på såvel hovedveje som på motorvej.

Rejsens samlede længde:
Der køres i alt ca. 1.200 - 1.300 km fra Padborg inkl. alle udflugter.

Antal deltagere:
Der køres med ca. 20 motorcykler i hver gruppe på fællesturen til Holland. Der køres i 2 grupper.

Turleder:
Turlederne deltager på rejsen fra mødestedet i Padborg. Turlederne sørger for alt praktisk på rejsen og kører forrest på alle udflugter. Turlederne har lagt rejseplanen og fundet de gode ruter og pausesteder. Vores turledere er erfarne motorcyklister og vant til at rejse på motorcykel.
Vi forventer, at der deltager 3-4 turledere på rejsen.

Værelsesfordeling når du rejser alene?
Hvis du ved bestilling er ligeglad med at bo i dobbelt eller 3-sengsværelse, vil du blive faktureret for dobbeltværelse. Hvis du ender med at bo i et 3-sengsværelse og har betalt for et dobbeltværelse, vil du få de 200 kr i prisdifference tilbage i Holland.

Der er naturligvis også mulighed for at tilkøbe enkeltværelse, hvis du ønsker dette.

Rejsemateriale inden afrejse:
Inden afrejse vil alle rejsedeltagere modtage udførligt rejseprogram!

Forbehold:
Der tages forbehold for ændringer i programmet, evt. valutaændringer. Valuta beregnet pr. kurs 27/10 2008. Ved væsentlige udsving vil der blive opkrævet difference fra kursberegningsdatoen.

Henrik Tang fra Motour har taget de fleste af billederne på denne side.

Links: